Bowlingarrangement 5. januar 2014

bowling_image
Bowlingarrangementet var sæsonens sidste arrangement. Det foregik for præcis en måned siden, altså den 5. januar, og havde tiltrukket 65 spillere og 69 spisere, lidt flere end sidste år. Mange af os spiller kun bowling denne ene gang om året, hvilket resultatet bærer præg af. Eller man kan ty til den forklaring, som nogle af de halvprofessionelle deltagere bruger: Banerne er simpelthen skæve! Nå, vi spiller ikke for at vinde, det er hygge på højt plan, og buffeten bagefter er prikken over i’et. Det er helt sikkert et arrangement, vi fortsætter med fremover. (Fra Lars Lysholms beretning på generalforsamlingen den 5. februar 2014)