Beretning for 2017

 

Formandsberetning på generalforsamlingen

onsdag den 7. februar 2018

Det er ellevte gang, jeg står her og aflægger beretning. Det år, der er gået, var på mange måder et godt år for PF. Vi har afholdt otte arrangementer, og der har været god tilslutning. Men medlemstallet er stadigvæk for nedadgående, og vi har i bestyrelsen måttet indse, at vi ikke har tid og kræfter til at foretage os nogle ting til gavn for foreningen og lokalområdet, som vi ellers gerne ville sætte i værk. Mere herom senere.

Generalforsamlingen i 2017 blev afholdt på den første dag i februar med deltagelse af 89 medlemmer, nogenlunde det samme antal som året før. Per orienterede om den folder om jernbanedriften i vores område, som I alle har fået tilsendt. Der var genvalg over hele linjen, og som sædvanligt blev der vist film og spist lagkage. Alt i alt en god aften.

Kransenedlæggelsen ved mindestenen på Jeppe Aakjærs Allé den 17. april blev overværet af omkring 50 mennesker. Det hele varede ikke så lang tid: Knud sagde et par ord og lagde en krans, og vi sluttede med at synge ’Altid frejdig når du går’. Det var anden påskedag og fint vejr. Måske var det årsagen til det fine fremmøde. Man kan da også håbe på, at højtideligheden har lejret sig i folks erindring som en begivenhed i lokalområdet, man bare deltager i. I år falder den 17. april på en tirsdag, og det gode vejr er bestilt.

Fugleturen den 13/5 havde på trods af mødetidspunktet kl. 04.30 tiltrukket 18 medlemmer. Turen gik til Kirkendrup Skov. Der blev observeret ræv, dådyr og harer samt 31 forskellige fuglearter. Det var 20. gang, vi var på fugletur, og alle årene har vi haft stor glæde af Arne Schmidt og Lars Groth. Tak, fordi I gider ofre nogle timer en tidlig forårsmorgen, det ville ikke være det samme uden jeres ekspertise og gode humør.

Have- markvandringen den 3. august havde samlet 75 medlemmer. Vi besøgte Lene og Knud Engel, som har Højbjerggaard herude vestpå. Værtsparret fortalte om gårdens historie, og de viste rundt i den parklignende have og i de gamle bygninger. Decideret markvandring blev det ikke til, dertil var der for meget fugt i luften. Vi kunne derfor ikke sætte borde og stole op i det fri, men vi fik da ryddet en lade, hvor vi så kunne sidde og nyde Poul Eriks fantastiske lammekølle. Det var i øvrigt anden gang, vi besøgte Højbjerggaard, sidst var i 2005. Vi er jo i gang med at genbruge de gårde, som har taget imod os på vores have- markvandringer igennem årene. Det er svært at finde nye steder at besøge, og vi ved endnu ikke, hvor vi skal hen i år – forslag modtages gerne! 

Busturen 10/9 havde samlet 44 deltagere. Jeg var selv forhindret i at deltage, der var lige et sommerhus og en kæreste, der kom på tværs, men jeg har fået fortalt, at besøget hos Nygaards Afrika, som ligger i Nr. Nebel i bunden af Ringkøbing Fjord, var en god oplevelse. Niels Nygaard selv viste rundt og fortalte, og der blev serveret et godt måltid mad. På hjemvejen kørte man over Hjerting Kirke ved Esbjerg, hvor der også var en interessant rundvisning. 

Filmaften, som jo er hvert andet år, fandt i år sted den 5. oktober. Der var mødt 78 medlemmer op, og vi kom vidt omkring. Først var vi på tur til Moesgård Museum, så var vi i Paarup Kirke til genindvielsen efter restaureringen, og til sidst var vi med Lennart Larson til reception på Odense Rådhus. Der er altid god tilslutning til vores filmaftener, det skyldes blandt andet, at vores dygtige filmfolk kan deres kram. Filmene er professionelt lavet, man kan se, at der er brugt mange timer på arbejdet. Hermed en stor tak til Erik og Jørn, det, I laver, er ikke bare interessant for os i nutiden, det er også med til at bevare fortiden for fremtiden, som der jo står i vores slogan.

Søndagsjazz havde vi valgt at kalde det arrangement, som vi havde lavet sammen med Paarup Aftenskole, og som fandt sted søndag eftermiddag den 5. november her i Sognegården. Aftenskolens bigband, som kalder sig BigBand 5000 DK, spillede musik fra den gyldne swingtid, og orkestrets unge dirigent og arrangør Rasmus Henriksen fortalte om tiden og gav mange musikeksempler. Vi var omkring 60 mennesker, der fik en hyggelig og swingende eftermiddag ud af det. Ud af de 60 deltagere var et par og tyve fra Paarup Foreningen; de havde benyttet sig af muligheden for at få en klækkelig rabat til dette dejlige arrangement. Personligt var jeg skuffet over den lille opbakning fra vores medlemmer. Det var anden gang, vi lavede noget sammen med Paarup Aftenskole, som jo har rod her i lokalområdet, og jeg så gerne en større tilslutning til kommende arrangementer. Måske var det arrangementets titel, der holdt folk væk, ordet jazz skurrer nok i nogles ører, men jeg kan fortælle jer, at I gik glip af en hyggelig eftermiddag med swingende musik, der faktisk lød rigtig godt og ikke var spor avanceret eller støjende. Vores næste fælles arrangement er ikke fastlagt endnu, men jeg håber, at det bliver noget, der kan få nogle flere af jer op af lænestolen.

Bowlingarrangementet er sæsonens sidste, og det fandt sted for nøjagtig en måned siden. Der var 26, der spillede og 30, der spiste. Vi vil tage arrangementet op til drøftelse i den nye bestyrelse, dels det lave antal deltagere, dels bespisningen, som der i år ikke var udpræget tilfredshed med.

Det var lidt om vores arrangementer. Vi har i alt afholdt otte, et mere end sidste år, og det samlede deltagertal lå som sidste år på omkring 400.

PF er støtteforening for Paarup Lokalhistoriske Arkiv, og vi støtter med 4000 kr. årligt. Det gør vi hvert år, og det gør vi gerne, for Arkivets arbejde falder godt i tråd med vores arbejde. Arkivet fungerer også som en  slags reklame for os, man har nemlig en fin hjemmeside, hvor PF har sin egen spalte. Her fortælles der om hvert enkelt af vores arrangementer i ord og billeder. Adressen er www.paaruparkiv.dk. Arkivet er også på Facebook, og her omtales PF også hyppigt.

Paarup Rådhus er væk. Odense Kommune mente ikke, at det var bevaringsværdigt; der var installeret elevator, og der var foretaget ændringer på facaden, ting som sagtens kunne føres tilbage til det oprindelige. Men sådan skulle det ikke være. Den anden oktober begyndte man at fjerne indmaden, og en uges tid senere var det hele væk. Præcis 60 år fik vi lov til at beholde den karakteristiske bygning. For et par år siden solgte Odense Kommune den, og den nye ejer søgte straks om tilladelse til at rive den ned for frit at kunne disponere over grunden. Odense Bys Museer protesterede, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur protesterede, og vi andre pippede med i lokalpressen, men lige meget hjalp det. Nu ligger der et stykke bart jord der, hvor rådhuset lå – tæt op ad en parkeringsplads, der hvor Solgården lå. Den er også væk.

Der er snart ikke meget tilbage i Paarup Sogn, som minder os om, at vi engang var et selvstændigt lokalområde og ikke bare en del af en storkommune. Et af monumenterne fra gamle dage er Paarup Gamle Skole fra 1870. Den afløste den gamle rytterskole og var skole for lokalområdet, indtil den nye skole blev taget i brug i 1963. Den gamle skole blev dog fortsat brugt til undervisning og til skolefritidsordning, indtil der i 2015 blev konstateret skimmelsvamp i bygningerne, og det hele blev lukket ned. Der står vi så nu. Hvad der skal ske med skolen, ved vi ikke. Man kan frygte, at den får lov til at stå med skimmelsvamp så længe, at man ikke mener, den kan bevares, og art den derfor lider samme skæbne som rådhuset og Solgården. Måske er vi heldige, at en lokal håndværker køber den og restaurerer den nænsomt, som vi så det med forsamlingshuset for få år tilbage. Vi håber det bedste og frygter det værste.

Et andet monument i lokalområdet blev dannet for 93 år siden og består endnu. Det er såmænd vores forening Paarup Foreningen, jeg taler om. Dens storhedstid var omkring 1970, i dag er medlemstallet noget lavere og for nedadgående. Vi vil gerne bevare foreningen i lokalområdet. Bestyrelsen gør et stykke arbejde for det, og en del lokale husstande bakker op om arbejdet, tallet er i dag omkring 300, men måske kan I gøre mere for vores forening: Bak op om alle vores arrangementer, fortæl naboer, bekendte og familien om os, på den måde er der håb om, at vi også er en forening, når vi i 2025 kan fejre 100-års jubilæum. 

Paarup Elforsynings Fond, som opstod, efter at Paarup Elforsyning blev nedlagt, har haft den første udlodning af midler, og Paarup Foreningen havde søgt om et beløb til at dække transportudgifterne i forbindelse med vores bustur. Vi fik beløbet, og pengene blev overrakt til undertegnede og vores kasserer den 29. november ved en lille højtidelighed i Paarup Hallerne. De næste ni år udloddes der også penge fra fonden, og vi er naturligvis med i rækken af ansøgere fremover.

Sidste år fortalte jeg om en plan, vi havde udtænkt for at få flere firmabidragsydere til vores forening. Den plan er foreløbig blevet skrinlagt, vi kunne simpelthen ikke finde den fornødne tid og energi til at udføre planen. Vores bestyrelse gør i al beskedenhed et stort stykke arbejde for at holde foreningen kørende, men vi gør det i vores fritid, og vi skal passe på os selv. Selvom vi har mange gode ideer, der kunne gavne Paarup Foreningen, skal vi ikke slå større brød op, end vi kan bage. Det samme kan jeg sige om et andet projekt, som jeg omtalte for et par år siden. Vi havde en plan om at lave en Paarupfilm III, som skulle dække perioden fra  kommunesammenlægningen i 1970 til nu. Filmmateriale har vi masser af, men igen kniber det med tiden og energien. Det er et kæmpearbejde at redigere i de mange film, der skal også laves en masse klippearbejde, og der skal indtales kommentarer. Det er et meget stor mundfuld og altså også en for stor mundfuld for os, har det vist sig. Det er ikke et arbejde, vi bare kan overlade til professionelle folk; det kræver lokalkendskab og kendskab til lokalområdets historie. Alt filmmaterialet ligger på Arkivet, og er der nogen, der har lyst til at binde an med projektet, kan de bare henvende sig, så skal vi nok være behjælpelige i det omfang, vi kan.

Vi har ikke helt tabt modet. Vi har gang i et nyt projekt, som jeg er ret sikker på bliver til noget. Det drejer sig om et rensdyr, der for omkring 12000 år siden gik rundt ude i det vestlige Villestofte. Det var en han med et kraftigt gevir. Af en eller anden grund døde det, og for 80 år siden så det dagens lys igen, nu som skelet. Man var i gang med noget dræningsarbejde, da man stødte på nogle knogler, der senere blev samlet til et fuldstændigt rensdyrskelet, som nu er udstillet på Zoologisk Museum. I dag kan vi ikke komme helt tæt på findestedet, det er privat område, men vi har udset os et offentligt areal meget tæt på, og det er der, vi arbejder på at placere en form for mindesten og en informationstavle. Vi har kontakt til kommunen, og vi har fundet en passende sten til formålet. Vi satser på, at projektet bliver realiseret i løbet af i år, 80 år efter fundet.

Jeg vil gerne sige tak for et godt samarbejde til Paarup Lokalhistoriske Arkivs medarbejdere, til Tarup-Paarup Kulturforum, til vores meget aktive filmfolk, til vores firmabidragsydere og til alle andre, som har støttet vores forening i det år, der er gået. Jeg vil ikke takke bestyrelsen, for den er jeg jo selv en del af, men jeg kan da sige, at vi igen har haft et godt arbejdsår med en god fordeling af arbejdsopgaverne, så vi vil lige klappe hinanden lidt på ryggen, når vi holder det næste bestyrelsesmøde.

Jeg har talt om, hvordan vi prøver på at holde liv i vores lokale borgerforening. En måde at gøre det på kunne også være at udtrykke vores ønske sådan rent verbalt. Lad os derfor til slut udbringe et trefoldigt leve for Paarup Foreningen.

Paarup Foreningen længe leve!