Paraplyen

Paraplyen.

 Paraplyen har været:

1. en lille plads på hjørnet af Tarupvej og Rugårdsvej.

2. et busstoppested

Af en eller anden grund kaldes stedet ikke længere Paraplyen. Hvornår navnet forsvandt igen vides ikke.

Paraplyens historie:

Bybussen havde engang endestation i Tarup på pladsen ved Tarupvej/Rugårdsvej. Proprietær Christensen på Tarupgaard satte et læskur op på pladsen for at hans børn kunne stå i læ, når de ventede på bussen. Det fortælles også, at han satte læskuret op, fordi beboere i de nybyggede huse ved Rugårdsvej klagede over lugten fra gårdens dyr, og skuret skulle så formilde klagerne. Læskuret lignede lidt en paraply, og pladsen blev derfor uofficielt kaldt Paraplyen.  

Læskuret blev fjernet midt i 1950’erne, men pladsen beholdt navnet.  

I 1992 fik Paarup Foreningen fremstillet en kopi af Paraplyen, der midlertidigt blev sat op på pladsen for senere at blive flyttet til Tarup Bibliotek. I 1994 blev pladsen officielt navngivet Paraplyen.  

Tarup Bibliotek mente efter nogle år, at Paraplyen tog for meget plads op, og den blev flyttet til en lagerhal, som Odense Sporvejshistoriske Selskab havde rådighed over. I 2007 kunne den ikke længere stå der, og Paarup Foreningen fik den flyttet til Mosegaard på Paarupvej, hvor Ove Barslund havde plads til at opbevare den i sin lade.  

Paarup Foreningen vil gerne have den sat op igen, men det er ikke nemt at finde et sted til den. Den kræver ret meget plads.

 b1923  B2470  b1377
 b591  b1376  B20063
 b1239  b1238  b1203
   Paarup Foreningen fik lavet en kopi af Paraplyen. Den blev præsenteret i Tarup Centret af Lennart Larson. Harald Thisgaard, der lavede kopien, sidder på den ved en forbrugermesse i Paarup hallen. 
 b1192  B 2356a-02  S8001353
 Fra en forbrugermesse i Paarup Hallen.  Fra en udstilling i Tarup center.  Paraplyen flyttes til Mosegaard.
 S8001361  S8001360  S8001357