Beretning for 2019

Formandsberetning på generalforsamlingen onsdag den 5. februar 2020

Det er trettende gang, jeg står her og aflægger beretning. I det år, der er gået, har vi afholdt fem arrangementer, og vi har været medarrangør af yderligere tre. Der har været god tilslutning til arrangementerne, og medlemstallet har stabiliseret sig. Vi er ikke så mismodige, som vi var sidste år ved denne tid. Det store spørgsmål lige nu er, om vi fremover må nøjes med fem mand i bestyrelsen imod de syv, vi er nu. Det siger sig selv, at fem ikke kan yde så meget som syv, og det vil ikke kunne undgå at få betydning for vores arrangementer. Mere herom senere.

 Generalforsamlingen i 2019 havde deltagelse af 82 medlemmer. Der var genvalg over hele linjen, vi så film, og vi spiste lagkage. Alt i alt en god aften.

Kransenedlæggelsen ved mindestenen på Jeppe Aakjærs Allé den 17. april blev overværet af omkring 30 mennesker. Det var en ganske almindelig onsdag, og vi er godt tilfredse med deltagerantallet. I år er det en fredag, og tidspunktet er 16.12, hvis nogen skulle være i tvivl.

Et medlem har undret sig over, at vi ikke fjerner kransen ved stenen efter nogen tid, den visner jo osv. Dertil er at sige, at vi altid har overladt til kommunen at fjerne kransen, og sådan vil det også være fremover. Kommunen passer jo i forvejen anlægget.

Fugleturen den 11/5 havde samlet  28 morgenduelige medlemmer. Det var køligt, men skyfrit, og solopgangen var ganske flot at se. Turen gik til området langs Odense Kanal. Vi startede ved Odense Roklub med Arne og Lars i spidsen og gik ud langs kanalen under Odins Bro mod Stige. Vi drejede op ad Nistedvej og gik derefter gennem Munkemaens Havekoloni tilbage til roklubben, hvor vi nød kaffen og de medbragte rundstykker.

Vi så eller hørte knap 30 forskellige fugle og et enkelt rådyr. Igen i år havde Lars produceret en meget fin lille folder med billeder af de mest almindelige fugle. Tak til Arne og Lars, fordi I gider blive ved!

Den 28. juni havde Caroline Amalie fødselsdag. Hun fyldte 223 år. Det fejrede vi ved Carolinekilden sammen med Menighedsrådet og lokalarkivet i Næsby. Det var den 27., altså en dag for tidligt, men den 28. var sidste skoledag og dermed den første rejsedag for mange familier, så man havde valgt at se stort på datoerne. Omkring 80 mennesker deltog, heraf var cirka halvdelen medlemmer af PF. Et vellykket, afslappet arrangement, som gentages i år søndag den 28/6.                                 

Have- markvandringen midt i august havde samlet 72 deltagere. Vi var langt væk fra vores lokalområde, nede i den sydvestlige del af Odense Kommune, helt tæt på grænsen til Assens Kommune. Vi besøgte Mette og Edvard. I deres have står Paraplyen, eller rettere en kopi af det læskur, der i mange år stod i Tarup ved 2’erens endestation. Den har ført en ret omflakkende tilværelse; sidst har den stået 12 år i en lade hos Ove Barslund, men nu har den fået et blivende sted i landsbyhaven, og der bliver passet godt på den. Harald Thisgaard, som skabte kopien i 1992, var æresgæst den aften. Vejret var meget ustabilt, faktisk regnede det temmelig meget, men vi havde været forudseende og havde rejst et stort partytelt i forlængelse af laden, så alle kunne være i tørvejr.

Mette og Edvard bor i et ældre bondehus, som de er i gang med at gennemrenovere. Husets forrige beboere var også til stede, og de fortalte om husets historie. Som sædvanen byder, blev der serveret lammekøller med tilbehør. Løvbjerg havde leveret bedre, større og billigere lammekøller, end vi har været vant til, og det var en perfekt afslutning på en rigtig hyggelig aften.

Den 2. september var det et år siden, vi kunne afsløre en sten med motiv af Villestofterenen ude på Åbakkevej. Dengang havde vi lavet en midlertidig informationstavle, da vi regnede med, at Odense Kommune ville levere en officiel tavle i stil med dem, som står andre steder i kommunen, fx ved mindestenen på Jeppe Aakjærs Allé.

Da vi på et tidspunkt venligt mindede kommunen om, at vi ventede på en løsning fra deres side, fik vi at vide, at det måtte vi skam selv klare. Det har vi så gjort, og en solid, plastikarmeret tavle ligger klar. Vi har planer om at lave et lille arrangement sammen med grundejerforeningen derude på toårsdagen til september, hvor informationstavlen så officielt vil blive afsløret.                        

Foreningernes Dag blev efter en pause genoptaget som et forsøg på at gøre opmærksom på de mange foreninger i vores lokalområde. Det foregik den 7. september på Tarup Bibliotek, hvor en halv snes foreninger var mødt op. Der var ikke mange besøgende i de fire timer, arrangementet varede, og da slet ikke på vores lille stand. Ideen er for så vidt god nok, men placeringen på Tarup Bibliotek er ikke optimal. Tarup Center bakker op om ideen, så hvorfor ikke lade det hele foregå i selve centret, hvor der sådan en lørdag er et vældigt flow af mennesker? Vi fik ingen nye medlemmer den dag, og vi vil, hvis arrangementet gentages, nøje overveje vores deltagelse.

Busturen den 15. september gik til Søby Brunkulsmuseum mellem Brande og Herning. Det var en yderst vellykket tur for de 52 deltagere, ikke mindst takket være en veloplagt guide på museet, der levende fortalte om livet i lejerne i perioden fra 1940 til 1970. Også visitten i det hinduistiske tempel ved Brande var spændende. Et fint måltid mad fuldendte en rigtig god tur.

Filmaften i starten af oktober havde samlet knap 50 medlemmer. Vi så et par gamle film og en ny, der handlede om vores bustur til Fængslet i Horsens året før. Vores filmfolk har så mange film på lager, og de vil gerne vie dem, så der er basis for en filmaften hvert år fremover.  Allerede i aften får vi en prøve på, hvad vores filmhold har arbejdet med i årets løb. Ifølge traditionen skulle det handle om have- markvandringen, men lad os nu se.

Fortælleaften var igen i år et samarbejde mellem PF og Paarup Aftenskole. Det var fjerde gang, vi lavede noget sammen med Lisbeth Lunding, og det var på bagerens fødselsdag den 11/11. Vi havde lavet en aftale med Palle Krabbe, som kom og underholdt med viser og sange ud fra konceptet ’Længe leve livet’. Et par historier blev det også til, og minsandten om der ikke også dukkede en sangerinde op. Det var vældig hyggeligt, og der var mødt omring 50 mennesker op, heraf var de 40 fra PF.

PF er støtteforening for Paarup Lokalhistoriske Arkiv, og vi støtter med 4000 kr. årligt. Vi støtter også arkivet med arbejdskraft, det vil sige Poul Espersen gør, han arbejder nemlig sammen med Karin om at opretholde arkivet, men der kan sagtens bruges flere hjælpende hænder. Mon ikke Karin kommer ind på det om lidt, når hun aflægger beretning for Arkivet.

Arkivet har en fin hjemmeside, den hedder www.paaruparkiv.dk, og den fungerer også som en fin reklame for os, vi har simpelthen vores egen spalte, hvor vores arrangementer omtales i ord og billeder. Arkivet er også på Facebook, og det er Paarup Foreningen for resten også. De sider kunne man da prøve at gå ind på.

Paarup Elforsynings Fond havde i sommer sin tredje udlodning af midler, og vi havde søgt om støtte til flere forskellige formål. Vi fik i alt 8875 kr., dels til busturen, dels til indkøb af en printer.

Paarup gamle Skole fra 1869 eksisterer ikke mere. Der var skimmelsvamp i bygningerne, og den var lukket for al brug i nogle år, indtil man besluttede at rive den ned. Det medførte mange protester i lokalområdet, der blev lavet underskriftindsamlinger, der blev debatteret livligt i medierne, og en lokal entrepenør tilbød endda at købe og renovere bygningerne med respekt for det ydre udtryk. Intet hjalp, en medarbejder i Magistraten udtalte ligefrem, at man ikke kunne drømme om at sælge bygningerne, så hellere rive dem ned, og midt i skolernes sommerferie begyndte nedrivningen så. Nu er man ved at etablere legeplads på grunden, og det er rigtig godt.

Generelt vil jeg sige, at det ikke er den store imødekommenhed og respekt, man møder hos magistraten, når vi snakker bevaring af de tidligere omegnskommuners særpræg. Der er ingen, der har veneration for de gamle bygninger og deres tilknytning til lokalområderne. Vi skal ikke stå i vejen for fremtiden og leve i fortiden, men når fremskridt og nænsom hensyntagen til kulturarven kan gå hånd i hånd, synes jeg, man bør tage det hensyn. Det er ikke det, der er sket her i vores lokalområde. Den gamle landsbyskole i Paarup, som lå så fint ved kirke og forsamlingshus, måtte lade livet. Solgården blev uden kommentarer jævnet med jorden for at gøre plads til en parkeringsplads, og der var en del hemmelighedskræmmeri omkring salget af det gamle rådhus. Det skulle tydeligvis bare sælges og rives ned, så der kunne blive plads til en udvidelse af Tarup Center. Den venter vi på endnu.

Vrangsbæk og de små boliger bagved er blevet solgt, og der er planer om at rive husene ned og bygge nye seniorboliger. Vi har en formodning om, at stuehuset til selve Vrangsbæk bliver stående, men man ved aldrig i disse tider. Vi håber i hvert fald, at man bevarer den flotte hovedbygning. I samme åndedrag vil jeg nævne, at det gamle bondehus på Tarupvej 112 er blevet revet ned og erstattet af tre små rækkehuse. Uden at fornærme nogen kan jeg vist godt sige, at de tre huse ikke just pynter i landskabet, men det gamle hus var efter sigende ikke værd at renovere. Hvorom alting er, så var det endnu et af vores lokalområdes gamle huse, der forsvandt. Der er ikke så meget tilbage, som kan minde os om de gode gamle dage, da Paarup var en hyggelig lille landkommune.

Om lidt er der valg til bestyrelsen. Da jeg sidst var på valg, det er to år siden, gjorde jeg det klart for den øvrige bestyrelse, at jeg ikke genopstillede i år 2020. Her på det sidste har Birgit også valgt ikke at genopstille, og det betyder, at der er to ledige pladser i vores bestyrelse. Vi plejer i bestyrelsen at have aftalt, hvem vi vil foreslå til nyvalg, men det sker ikke i år. Det har ganske enkelt ikke været muligt at finde nogen, der var villige til at indtræde i bestyrelsesarbejdet. Som I måske husker, fik alle husstande i sommer en indbydelse til at deltage i et møde med os. Vi lagde ikke skjul på formålet med den indbydelse, nemlig at skabe interesse for bestyrelsesarbejdet, men der kom ikke nogen reaktioner overhovedet. Derfor ved vi ikke, om vi har en fuldtallig bestyrelse, når valget er overstået om lidt. Det er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen, og hvis ikke der vælges to i aften, er der kun den mulighed tilbage, at vi ændrer foreningens vedtægter sådan, at vi fremover ikke har syv, men kun fem mand i bestyrelsen. Derfor har vi indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, som kan vedtage den ændring. Men det bliver altså kun aktuelt, hvis vi ikke vælger to nye bestyrelsesmedlemmer om lidt. Det er ellers ikke en stor belastning at sidde i bestyrelsen. Vi har 5-6 hyggelige møder om året, og så er der alle arrangementerne. Det er naturligvis ulønnet, men vi forkæler os selv en gang om ret med en  god middag, hvor ægtefællerne også er invi

Det er så sidste gang, jeg står her som formand og aflægger beretning om årets gang i Paarup Foreningen. Der er ikke nogen speciel grund til, at jeg trækker mig fra bestyrelsesarbejdet, men jeg har været med siden 1998, de første år som sekretær, og de sidste tretten år som formand, så jeg synes, det er okay at stoppe. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med de gode mennesker i bestyrelsen, men nu glæder jeg mig til at være med som deltager på sidelinjen i de kommende arrangementer. Der er nok at se frem til: Den 1. april er det 50 år siden, Paarup Kommune ophørte med at eksistere. Det er jo ikke noget at fejre som sådan, men måske vil PF markere det på en eller anden måde. Den 17. april er det 75 år siden, RAF bombede Husmandsskolen, og 15 år siden, PF rejste en sten på Jeppe Aakjærs Allé. Det skal nok markeres på en eller anden måde. Om fem år minus en dag fylder PF 100 år, og der tror jeg da, at vi alle kan se frem til fest. Og så er der jo de årlige arrangementer i form af fugleture, have-markvandringer, busture, fortælleaftener og filmaftener – og ikke mindst generalforsamlingerne med lagkage. Jo, der er nok at glæde sig til, og det vil jeg gøre!

Til slut vil jeg gerne sige tak for et godt samarbejde til Paarup Lokalhistoriske Arkiv, til Tarup-Paarup Kulturforum, som jo desværre for nylig er blevet opløst, til vores meget aktive filmfolk, til vores firmabidragsydere og til alle andre, som har støttet vores forening i det år, der er gået. Jeg vil ikke takke bestyrelsen, for den er jeg jo selv en del af – endnu da – men jeg kan sige, at vi, som vi plejer, har haft et godt arbejdsår med en god fordeling af arbejdsopgaverne.

Til allersidst vil jeg bede jer om sammen med os i bestyrelsen at udbringe et trefoldigt leve for Paarup Foreningen.

Paarup Foreningen længe leve!